Forlænget levetid!

Vakuumpakket og klar til fryseren

Vakuumpakket og klar til fryseren

En dejlig portion nyrøget rådyr og herlige jagtminder, det hele vakuumpakket og lige klar til at lægge i fryseren. Det er en rigtig god og økonomisk idé, at anskaffe en vakuumpakker, når mængden af vildt vokser eller man selv vil skære sine oksebøffer ud. Det kan forlænge holdbarheden og man undgår frostskader og rim, så kødkvaliteten bevares noget længere og mere optimalt. Vi bruger mest poseruller og klipper af i forskellige længder, så det passer til kødet, men ilægger også gerne en lille mærkat med type og dato i posen. Det kræver selvfølgelig lidt mere plads i posen, men lønner sig senere, når man står på hovedet for at finde kødet i fryserne. Vi glæder andre med hang til vildt på menuen, og med en lille sløjfe på ”pakken”, har man bare den perfekte værtindegave…

Vakuumpakket rygstege og dyrekøller.

Vakuumpakket rygstege og dyrekøller.